DM i skills 2024

DM i skills 2024

Den 18. til den 20. april 2024 blev der afholdt DM i Skills i Roskilde, som er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Her af 13 fag inden for byggebranchen.

Følg med ind bag opbygningen af dette kæmpe arrangement, hvor Per Hansen viser Toke Ø Svensson rundt på Dyrskuepladsen i Roskilde 🎥👷‍♂️👷‍♂️
Læs hele programmet her:

https://skillsdenmark.dk/program/


Videnscentret

Videnscentret

Bygge-Bloggen besøger i starten af 2024 Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed som er et nationalt videnscenter, som samarbejder med alle landets tekniske erhvervsskoler.
Bag videnscentret er et samarbejde mellem Learnmark Horsens, som er værtsskolen, og partnerskolerne Den Jyske Håndværkerskole, i Hadsten, og Roskilde Tekniske Skole.

Hvad kan videnscentret gøre for dig?
Videnscentret dækker 16 uddannelser, og uddannelserne strækker sig langt fra byggeri til teknologi.

De udarbejder løbende nye undervisningsforløb og –materialer, som faglærere frit kan bruge i deres undervisning. Derudover holder de hvert år flere gratis faglærerkurser, så faglærerne kan få løftet deres kompetencer. Under aktiviteter kan du se kommende kurser og øvrige arrangementer.

Du er velkommen til at booke deres mobile teknologicentre (MTC’er) året rundt. De er på størrelse med en 40 fods container og spækket med det nyeste udstyr inden for byggeri og teknologi. Du kan kvit og frit booke MTC’erne, og med bookingen følger en projektudvikler, der sætter dig ind i, hvordan du bruger udstyret i MTC’erne. På den måde er du godt klædt på til at bruge MTC’erne i samspil med undervisningen.

Du kan vælge mellem to MTC’er:

  • Byggeri og bolig
  • Industri og teknologi

Byggeri og bolig henvender sig til disse uddannelser:

  • Anlægsgartner
  • Anlægsstruktør
  • Brolægger
  • Bygningssnedker
  • Glarmester
  • Murer
  • Tømrer
  • Tagdækker
  • Tækkemand

Industri og teknologi henvender sig til disse uddannelser:

  • Ejendomsservicetekniker
  • Elektriker
  • Køletekniker
  • Skorstensfejer
  • Smed
  • VVS-energi

Meget af udstyret i MTC’erne er sponsereret af virksomheder, som de samarbejder tæt med. Det er gennem dem, de bliver opdateret om den nyeste viden inden for de fagområder, de dækker, så de kan videreudvikle nye projekter til erhvervsskolerne – og det er lige præcis det de gerne vil opfattes som: en udviklingsafdeling.

Hvis du har gode ideer til fx nye projekter eller undervisningsforløb, eller vil du gerne være videnscentrets ambassadør på din skole, så skal du ikke tøve med at dem på nedenstående link:

https://www.learnmark.dk/videnscenter/


Kloakmester

Kloakmester

I samarbejde med Dansk Kloakmestre vil vi vise Jer hvordan uddannelsen som kloakmester foregår. Man skal både kunne beregne promiller og fald på rør samt kende til de gældende regler.
På billedet her Dansk Kloakmestres formand Mikael Skov samt Bygge-Bloggen’s Toke Svensson.


Uddannelse

Uddannelse

Under denne side vil du i fremtiden kunne se små film om hvordan uddannelserne inden for byggebranchen er opbygget.

Vores håb er at vi til efteråret 2020 har de første små videoer klar med f.eks. tømmerudannelsen m.v. Men grundet COVID19 er disse videoer pt. udsat.