CLAVIATE

I byggebranchen kender vi til dagbøder. Men ikke til noget, som kan sammenlignes med vindmølleindustrien. I denne branche kan forsinkelser være driftstab på en million euro pr. dag! F.eks. kan et skib med en kran koste omkring 200.000 euro pr. dag i driftstab.

Derfor har den innovative virksomhed Claviate designet et system, der kan billede-overvåge alle aspekter af byggeriet: Fra boltene, der holder strukturen sammen, til kranerne, der løfter tunge materialer, og endda vejrforholdene. Systemet skaber overblik og klarhed over alle slags byggerier, men bruges især af vindmølleindustrien, hvor forsinkelser er virkeligt dyre.

Toke Ø Svenssonhar været på tur til Aarhus for at besøge Claviate og for at høre om deres seneste teknologiske fremskridt indenfor vindmølleindustrien. Under sit besøg havde han mulighed for at tale med CEO Kasper Koops Kratmann. Han er oprindelig er uddannet maskiningeniør og som har været ansat i et af de største firmaer i vindmølleindustrien.

Den banebrydende teknologi tillader Claviates team at identificere eventuelle problemer hurtigt og effektivt under byggeri. Den kan også fastslå, om en forsinkelse skyldtes en manglende bolt, en defekt kran, eller simpelthen dårligt vejr. Det reducerer risikoen for dyre forsinkelser betydeligt. Denne evne til præcist at diagnosticere problemet er en stor lettelse for både bygherrer og entreprenører.

Kasper viste Toke, hvordan Claviate trækker alle data ud på et vindmølleprojekt. Det giver en rapport, hvor man kan se alt fra hvem, der er skyld i en forsinkelse til hvordan, vejret var på det pågældende tidspunkt. Disse data kan også benyttes til at optimere tidsplanen, f.eks. hvis man kan finde en hurtige måde at montere på. Man kan opsamle erfaringer og forbedre processerne. En bonus er også, at man kan se eventuelle nærved-ulykker, så de undgås i fremtiden.

Overvågningssystemet er selvfølgelig GDPR (General Data Protection Regulation)
kompatibelt. Vha. kunstig intelligens anonymiserer alle billeder permanent, hvorved individets ret til privatlivet sikres.

Kasper sluttede rundvisningen af med at vise Toke selve kamera-teknologien, som er Claviates særligt designede kameraer samt vindsensorer m.v. Disse kameraer trækker billeder ud og omskaber dem til transparant fakta i form af rapporter med grafer m.v.

Claviate er også godt kørende i 3D printning, så de hurtigt selv kan lave nye dele, hvis der går der noget i stykker ude på byggepladsen.

Da Toke forlod Claviate, havde han en stærkere tro på vindenergiens fremtid. Han var ikke i tvivl om, at virksomheder som Claviate, der optimerer byggeprocesser, har meget stor værdi.